Om Weimaraneren

3 mdr gammel - fast stand

WEIMARANEREN er en alsidig kontinental jagthund der er under gruppe 7 for stående jagthunde.
Weimaraneren tilhører FCI-standard No99.  Dens oprindelses land er Tyskland fra Weimar Republiken og man kan følge den fra de første stambøger fra 1891. I 1897  blev Weimaraner Klub e.V. grundlagt.
Dansk Weimaraner klub blev stiftet i 1961.

VARIANTER:
Racen findes i 2 hårlags varianter - den korthåret der er mest udbredt og så den langhårede. 
Der er samme krav til begge varianter jagtligt og kun på udstilling adskiller disse sig så i pels og kupering. Kun den korthåret må kuperes af dyrlæge.

KUPERING:
Her i huset bliver de det inden for få timer efter fødsel da nervebanerne ikke er helt "vågnet". Hvalpene reagerer knapt nok når det sker.
De bliver kuperet da det er alvorlige sag hunden skader halen som voksen. 
Det er ikke "bare" at få den amputeret. Det er dels meget smertefyldt men også risikabelt mht infektioner.
Man ved mange (dokumenteret) jagthunde får haleskader og desværre henholder folk sig udelukkende til de der er imod kupering og ikke reelle fakta. Der er nok en vægtig grund til at de 5 racer bibeholdte kuperingsretten da Weimaranerklubben arbejdede for sagen i sin tid.
En anden risiko som bliver mere og mere kendt i "haleverden" er watertail. Halelammelse eller watertail optræder hyppigst hos vandapportører. Årsagen til lammelsen skyldes sandsynligvis en overanstrengelse af muskulaturen i halen. Herved opstår en reaktion i halens muskulatur.  Haleroden hæver og fortykkelsen bevirker, at nervegrenene til halen kommer i klemme, og lammelsen kan opstå.
Dette optræder ofte igen og igen hos de samme hunde.

Envidere  er der ikke fundet nogen  dokumentation vedrørende disse kommunikationsevner hos hhv. kuperede og ikke-kuperede hunde - at den skulle være forringet hos den kuperede. 
At sige det går ud over balance og kropssprog er temmelig søgt og direkte usandt. Hvad skulle den arme Breton så gøre i "svingene"?

Halen hos Weimaraneren bør kuperes i en god længde så den dækker kønsåbning hos tæver eller testiklerne hos hanhunden.
Det er vigtigt den ikke er så kort at hunden rammer spidsen når den sætter sig. Det kan tilgengæld give skader.

HVALPE OG FARVER
Hvalpene er lyse, de fleste stribede og oftest sølvgrå ved fødslen og mange skriver denne farvekode i stambøgerne. Reelt er der kun få "ægte sølvgrå".
Så at sige alle skifter farve senere i hvalpealderen og op og det er netop årsagen til Tyskerne ikke "farvelægger" den enkelte før de kommer på deres første (og ofte eneste og kun for at blive avlsgodkendt) udstilling. Der får de prædikatet indført i stambogen og det følger hunden resten af livet.  I Danmark skal papirerne gerne være DKK i hænde inden hvalpen er 3 uger gammel og derfor får de fleste ikke den korrekte betegnelse.

TEMPERAMENT OG BRUGSEGENSKABER
Det er (skal være) en alsidig letført all round hund der bruges både før og efter skuddet. Den er normalt let dresserbar, meget dedikeret sin ejer og familie men samtidig en hund der kan arbejde selvstændigt med et stort drive og passion. Den har temperament overfor rovvildt som ræv og vildsvin fx. men generelt ikke overfor andre hunde eller mennesker. Man skal være obs på linjerne så det kan undgås.
Kravet er en moderat og konsekvent opdragelse for at få det optimale ud af sin grå følgesvend. Uden træning og aktivering er det slet ikke en jagthund man skal have.
Omkring efterskudsarbejdet er den også fremragende til Schweiss, al form for apportering, vandarbejdet volder normalt heller ikke de store problemer. Ligeledes er den standfast og en uvurderelig "kollega" på marken som søger systematisk af og styres af en fremragende næse. 
Desuden er den letomstillelig fra mark, eng til mose, krat og skov.
Hunde her fra huset er hurtige til at tage stand og viser  disse egenskaber fra 6 ugers alderen. Kun få måneder gamle tager de stand "som en voksen" uden de store sværdslag. 

FAMILIEHUNDEN:
Hjemme passer den på sin familie og hjem, Mine vogter desuden "deres bil" - ude er der intet og de er kontaktsøgende og venlige med  alle mennesker. Den har let ved at  tilpasse sig de forhold man bor under og dens krav er den er sammen med sine mennesker - så trives den så at sige overalt. Børn skal naturligvis respektere hundens græser og så er det ikke et problem at have dem sammen. 

EKSTERIØR:
Der skal være tydelig kønspræg mellem tæver og hanhunde.
Tæver ligger mellem 57-65 og hanhunde  59-70
De er muskuløst og atletisk bygget med elegante og jordvindende bevægelser. Næsepartiet er en anelse længere end skalle og skal stå i mål til hinanden og give et harmonisk udtryk. Hovedet skal være ædelt skåret og læberne skal have passende moderat dybde  dvs ikke stramme eller for hængende.
Øjnene er fra lyse til mørkere ravfarvede. Hvalpe har blå øjne men allerede ved 4 ugers alderen skifter de nuance.
Mindre hvid brystplet samt lidt på tæer er tilladt - andre steder på kroppen, fx hals og bug,  er det diskvalificerende. 
Brystet skal være med synlig/mærkbart brystfremspring og skulderen godt vinklet.
Ryggen er stærk og rimelig lige - den skal ikke skråne som Schæferen fx og den har halen ansat lidt lavere end andre racer.
Underlinjen må ikke være opknebet.
Stærke velvinklede ben med god muskulatur - samlede poter med de karateristiske for racen længere midtertæer. Bevægelserne er flydende med et godt afspark.

STANDARD   på Dansk
STANDARD på Engelsk

STANDARD på Tysk incl ideal højde beskrevet